23948sdkhjf

Danske legepladser hædres med fornem designpris

Legepladsproducenten Kompan har netop modtaget en prestigefuld australsk designpris for legepladsen Icon, og dermed er dansk design endnu engang i rampelyset i Australien.
Både de australske forbrugere og fageksperter er begejstrede for dansk design.

Senest har organisationen Good Design Australia belønnet legepladsproducenten Kompan med sin fornemste designpris for ’årets design’. Det er Kompan’s legeplads Icon, der har indbragt prisen, der gives til ekstraordinære innovationer ved en tilbagevendende prisuddeling i Melbourne.

Det skriver Eksportrådet fra Det danske Handelskontor i Sidney.

Kompan’s Icon er fremtidens legeplads
KOMPAN designer og producerer interaktive, elektroniske legepladser, der på unik vis forener traditionel udendørsleg med avanceret IT-teknologi. Kombinationen af sundhed, indlæring og social integration gjorde ifølge dommerpanelet Kompan til en sikker vinder:

- Det er design, som ikke kun er banebrydende inden for sin genre, men som har en positiv indvirkning på samfundet, forklarer formand, Brandon Gien.

Efter den succesfulde lancering af den første Icon legeplads i staten Queensland håber Kompan nu at indtage samtlige stater i Australien.

Dansk design efterspørges
Kompan’s succes i Australien er ikke enestående.

Australierne efterspørger dansk design, også når det gælder byplanlægning og mere klassiske designdomæner som møbler og smykker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079