23948sdkhjf

Inventa-direktør ser frem efter nærdødsoplevelse

Kapitalindsprøjtning sikrede familiefirmaet i Salling, hvor man stadig tror på produktion og et stort antal ansatte

- Det var ikke med vores gode vilje, at vi skulle igennem sådan noget her, siger medejer og direktør i Inventa A/S, Morten Kristensen, til Wood Supply om redningsaktionen i inventarproducenten. 

En kapitalindsprøjtning sikrede tidligere på ugen firmaet i Spøttrup ved Skive og dermed også et halvt hundrede arbejdspladser. 

- Det var helt vildt vigtigt for os, at de arbejdspladser stadig er her, understreger Morten Kristensen. 

Han og broderen, Jesper Kristensen, er hovedaktionærer i virksomheden, der har været i familiens eje i fire generationer. 

Hvor mange penge, der er skudt ind i forbindelse med redningen, ønsker direktøren ikke at oplyse. 

Inventarproducent reddet på målstregen

Efter mange år med overskud kom inventarproducenten i Spøttrup i Salling ud af 2018 med et underskud efter skat på 3,8 mio. kr.

Efter et halvt års tid med vigende salg blev Inventa A/S blev tager under konkursbehandling ved Skifteretten i Viborg den 30. september 2019.

Den 14. oktober kom meddelelsen så, at virksomheden var reddet takket være "et betydelig kapitalindskud". 

Læs mere:
Inventarproducent konkurs

Konkurs afværget – 50 arbejdspladser reddet

Nærmere detaljer om de nye aftaler med kreditgiverne, der skal sikre inventarproducentens finansielle stabilitet, er han heller ikke meget for at komme ind på. 

Foretog tilpasninger før konkursen
I årene 2014 – 2017 havde Inventa A/S lutter overskud og et samlet overskud i perioden på 9,4 mio. kr. efter skat. Det ændrede sig med 2018, der endte med et underskud på 3,8 mio. kr. efter skat. Derefter gik det øjensynligt ikke meget bedre. 

Nærdødsoplevelsen med en konkursbegæring sidst i september kom efter en periode med stor afmatning på markedet, som man ikke kunne nå at tilpasse sig. Ikke at man ikke forsøgte. 

Hen over sommeren blev der foretaget løbende tilpasninger med både afskedigelser og andre nedskæringer i omkostninger, fortæller Inventa-direktøren til Wood Supply. Men det viste sig ikke at være nok. 

Efter konkursbegæringen blev indgivet ved Skifteretten i Viborg blev der holdt gang i driften på fabrikken i Spøttrup. 

– Vi har hele tiden arbejdet på at redde arbejdspladser, siger Morten Kristensen og tilføjer, at kurator også havde andet i spil, dog uden at han ved hvad det konkret var. 

Tror stadig på et halvt hundrede
Her kort efter, at man er kommet væk fra randen af konkursen, er det stadig ikke afklaret i detaljer, hvad fremtiden bringer. 

– Det bliver på et lavere omsætningsniveau vi skal drive det her. Men det må tiden vise hvad der kommer af ordrer, siger Morten Kristensen. 

Med hensyn til arbejdspladsen forventer han stadig, at det bliver i et niveau omkring de 50. Direktørens recept på fortsat drift lyder i stor udstrækning på at fortsætte som hidtil: 

– Nu skal vi servicere vores gode gamle kernekunder bedst muligt og bygge videre på det, forklarer Morten Kristensen. 

Nye segmenter kan også komme på tale, uddyber han. Det kunne være hotel- og restaurantindretning samt tandlægeklinikker og lignende.  

 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078