23948sdkhjf

Nyt Eksport Akademi slår dørene op

Eksportforeningen lancerer i efteråret 2011 Eksport Akademiet, en række tiltag, der skal optimere danske eksportvirksomheders kompetencer.
Den 2. november lyder startskuddet til Eksportforeningens helt nye satsning: Eksport Akademiet. Det består af seks seminarer årligt henvendt til alle eksportansvarlige i danske B2B-virksomheder.

Kompetenceudvikling, videndeling & ....
Emnerne vil være områder, der er relevante for enhver eksportvirksomhed, som fx kulturforståelse og salgsteknik. På seminarerne vil de bedste undervisere i landet med oplæg og cases give konkrete værktøjer til, hvordan man som eksportansvarlig begår sig bedst i det givne emneområde.

- Vi glæder os meget til at slå dørene op til Eksport Akademiet, siger Sebastian Schwarz fra Eksportforeningen og fortsætter:

- Eksport Akademiets formål er kompetenceudvikling, videndeling, udbygning af netværk og personlig udvikling.

Deltagerne vil hver gang gå fra seminaret med konkrete værktøjer, der vil bidrage til at styrke virksomhedernes eksport. Der er allerede en masse temaer i støbeskeen, og de første tre seminarer i Eksport Akademiet er allerede fastlagt:

2/11 Præsentationsteknik i verdensklasse
Hvis man ikke formidler sin viden rigtigt, er det lige meget hvor interessant ens viden er.

Med en operationel ”hands-on”-tilgang vil Mads Iversen fra Convinced bl.a. analysere og optimere Power Point-præsentationer og give gode råd og vejledning i præsentationsteknik. Derudover vil der også være foredrag og selvfølgelig mulighed for masser af networking.

7/12 Internationalt salg
Her vil der være fokus på en af de udfordringer, eksportansvarlige oplever i deres hverdag: Salg på det internationale marked.

Konsulent Thomas Preetzmann fra Mercuri International A/S vil dele ud af sin store erfaring med internationalt salg.

25/1 International forhandling
At mestre forhandling er et essentielt element i enhver salgssituation. Forhandlingsteknik er en meget kulturbundet størrelse, der er vigtig at mestre. Derfor tilbyder Eksport Akademiet denne unikke mulighed for forbedring af de fremmødtes forhandlingsevner i et internationalt perspektiv.

Tilmelding til seminarene foregår på Eksport Akademiets hjemmeside ( www.dk-export.dk/eksportakademi) , hvor det også er muligt at læse mere om de enkelte arrangementer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063