23948sdkhjf

Her klager forbrugerne

Taenk.dk har udarbejdet en liste, der viser, hvilke møbelkæder der kæmper mest med kundeklager.
Hos Forbrugerrådets medlemsservice har man en rådgivningstelefon, hvor forbrugere kan ringe ind med spørgsmål og klager over virksomheder.
I første halvår af 2011 har Idemøbler, Biva, Danbo og Daells Bolighus stået for 65 % af klagerne over møbelfirmaer. Det oplyser Taenk.dk.

Ifølge opgørelsen ser det værst ud for Idemøbler, der har fået 25 % af klagerne. Til sammenligning ligger Ikea på 4 %.

Indkøringsvanskeligheder
Sanne Schmidt, afdelingsleder i kundeservice hos Idemøbler, forklarer til Taenk.dk, at kæden med virkning fra årsskiftet centraliserede behandlingen af kundeklager. Det betyder, at det i dag kun er de helt små affærer, som butikkerne selv tager sig af.

- Men det er ikke altid at salgsmedarbejderne i butikkerne får sendt klagen videre i systemet, og så oplever kunderne, at der kan gå lang tid. Derudover har vi oplevet en lang ventetid fra vores leverandører, der desværre også er gået ud over vores kunder, siger hun til Taenk.dk.

Adm. direktør Michael Christiansen pointerer, at Idemøbler sidder på en stor del af markedet, og at det derfor er naturligt, at kæden får flere klager i forhold til mange af konkurrenterne.

Klagerne vedrørende Biva, Danbo og Daells Bolighus omhandler primært dårlig kvalitet og manglende kendskab til købeloven.

Top 5 over møbelklager
1. Idemøbler 25 %
2. Biva og Danbo 14 %
3. Daells Bolighus 12 %
4. Jysk 8 %
5. Ilva 7 %
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105