Nyt Om Navne: Møbelfirma opruster
Hass/Berg A/S, der arbejder med kontorindretning, har udvidet medarbejderstaben med tre erfarne kapaciteter.
I Åbyhøj-afdelingen har virksomheden ansat 40-årige Tina Plesner Pagh som account manager og 37-årige Louise Højrup som indretningskonsulent.
Begge har solid erfaring fra møbelbranchen. Tina Plesner Pagh kommer til Hass/Berg fra en stilling som projektchef i Danfurn, mens Louise Højrup senest har været indretningskonsulent hos Vines Erhvervsmøbler.
Desuden er Jette Knudsen , 54 år, ansat som intern salgskoordinator i Valby-afdelingen. Hun kommer senest fra Boss Company og har tidligere arbejdet hos Duba/B8.