23948sdkhjf

Det er blevet sværere at få kredit

De seneste to måneder er virksomhedernes adgang til kredit indskrænket betydeligt, og hos Dansk Byggeri frygter man, at det vil føre til virksomhedslukninger.
Det er alment kendt, at det har været svært for virksomhederne at få kredit i banken, siden krisen satte ind.

Men en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at bankerne er blevet endnu mere restriktive hen over sommeren.

Således har over 25 % af de virksomheder, som har søgt om kredit, fået blankt afslag, mens yderligere knap 30 % har fået delvist afslag. Dermed ligger afslagsprocenten på det højeste niveau, siden Dansk Byggeri gennemførte sin første undersøgelse af denne slags tilbage i 2009.

- Bankernes opførsel over for erhvervsvirksomhederne tyder ikke på, at de er enige i nationalbankdirektørens vurdering af, at den danske økonomi er ved at normaliseres. Når bankerne er restriktive, er der stor risiko for, at de siger nej til de projekter, de selv og virksomhederne skal leve af. Dermed bidrager de til at holde liv i krisen, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Små og mellemstore virksomheder i klemme
Torben Liborius og Dansk Byggeri frygter, at den restriktive politik kan medføre, at virksomheder, der egentlig er levedygtige, bliver nødt til at lukke.

- Den første bølge af svage virksomheder er allerede gået ned lige under og efter finanskrisen. Det betyder, at de virksomheder, som i dag anmoder om kredit, både er godt forberedte og allerede har bevist, at de kan klare sig gennem svære konjunkturer. Derfor kan det undre, at et stigende antal virksomheder ikke kan få den ønskede kredit, og det lader til, at problemerne i virkeligheden ligger mere hos bankerne end hos virksomhederne, siger Torben Liborius.

Ifølge Torben Liborius er virksomhederne udmærket klar over, at de skal have dokumentationen i orden, når de går i banken. Men mange oplever, at bankerne ikke sætter sig ordentligt ind i deres projekt og muligheder. Dermed er risikoen for afslag stor – og det kan være dødsstødet for de små og mellemstore virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062