23948sdkhjf

Tøndeproducent vil have stumperne retur

Omtrent halvdelen af alle landets fastelavnstønder bliver produceret hos Bødkeriet i Holstebro, og for fremtiden kan det komme til at foregå med et mindre ressourcetræk. I år vil man nemlig forsøge at få stumperne tilbage efter endt tøndeslagning.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Medejer af Bødkeriet, Martin Nissen, vurderer, at omkring 70 pct. af de stave, tønderne består af, overlever fastelavnen i uskadt tilstand, og de intakte stave kan uden problemer bruges til næste års tønder.

Derfor har kunderne i Bødkeriets webshop i år mulighed for at vælge at få en papkasse og en returlabel med, så man kan sende de brugte stave tilbage til Holstebro.

Martin Nissen fortæller, at de første allerede har bestilt returkassen, og dermed er der altså en chance for, at en portion af næste års tønder fra Bødkeriet allerede har været slået på én gang. Det er dog ikke noget, kunderne skal bekymre sig om, tværtimod:

De kommer til at være nøjagtig lige så stærke som de helt nye, men man kommer til at kunne se forskel, for mange maler dem jo, og det kommer til at give nogle sjove tønder, siger Martin Nissen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079