FSC har succes med kamp mod ulovlig logo-brug
FSC Danmark overtog pr. 1. januar ansvaret for at kontrollere uberettiget anvendelse af FSC-logoet, og det har indtil videre været en succes.
Otte virksomheder har opnået logolicens, mens seks er under godkendelse og yderligere fem er under sporbarhedscertificering.
De sidste få virksomheder, som ikke har reageret på FSCs henvendelse, vil nu blive videregivet til en advokat.
- Vores forhåbning var, at disse virksomheder ville ophøre med at bruge vores logo og navn eller få deres egen Chain-of-Custody-certificering/logolicens, som FSC-systemet kræver det. Jeg synes, vi kan være godt tilfredse med resultatet indtil nu, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.
FSC Danmark overtog i januar 2011 ansvaret for at varetage kontrollen af uberettiget varemærkebrug af FSC-logoet i danske virksomheder. Omstruktureringen var konsekvens af, at flere og flere virksomheder bruger logoet i forbindelse med markedsføring uden tilladelse.
Kilde: FSC Danmark