23948sdkhjf

Tilfredsstillende regnskab fra ABC-Reoler Aulum

Den vestjyske reol-producent mærker stadig kundernes tilbageholdenhed. Alligevel blev det til et lille plus på bundlinjen i 2010/2011.
I alt lykkedes det ABC-Reoler Aulum at hente et overskud før skat på 0,1 mio. kr., og dermed var der tale om en halvering sammenlignet med 2009/2010. Alligevel er direktør Søren Iversen tilfreds.

- Der er jo ikke ligefrem højkonjunktur i vores branche, så bare det, at man har sorte tal, er godt i Danmark. Jeg ser vores resultat som udtryk for, at vi på en fornuftig måde har kunnet tilpasse os og stadig producere i Danmark, siger han til Børsen.

Virksomhedens bruttofortjeneste steg med 0,7 mio. kr. til 4,3 mio. kr. i 2010/2011, og driftsresultatet blev fordoblet til 0,3 mio. kr.

Søren Iversen fortæller, at det specielt er de danske kunder, der stadig holder på pengene, mens der er mere gang i salget i Sverige og Tyskland.

I 2011/2012 kalkulerer ABC-Reoler Aulum med et uændret resultat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079