23948sdkhjf

Østjysk emballageproducent prisbelønnet

Thorsø-virksomheden Cellpack, der blandt andet producerer emballage til møbelindustrien, har fået Favrskov Kommunes sundhedspris.
Prisen blev overrakt onsdag ved et arrangement på Nordisk Wavin i Hammel. Udover æren fik Cellpack også et kunstværk og 10.000 kr. Det skriver Favrskov Kommune på sin hjemmeside.

- Jeg er både glad og stolt over at kunne uddele Favrskov Kommunes sundhedspris, for kommunen vil nemlig gerne bidrage til et generelt øget fokus på sunde arbejdspladser. Prisen går i år til en virksomhed, som især er kendetegnet ved deres rummelige og fleksible tilgang til sundhed og trivsel på arbejdspladsen og deres sociale ansvarlighed, sagde Niels Flade Nielsen, formand for social- og sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, ved overrækkelsen.

Cellpack producerer en speciel stødabsorberende emballage med navnet Møllecell, som er velegnet til skrøbelige produkter. Emballagen afsættes blandt andet til kunder i møbelindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172