Indretningsvirksomhed køber norsk konkurrent
Input Interior har købt Rom for Flere, Norges førende uafhængige indretningsvirksomhed inden for det private og offentlige miljø. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Input Interior er en svenskejet indretningsvirksomhed, der siden starten i 1987 har leveret indretning til kontorer og virksomheder, hoteller og restauranter, skoler og uddannelse samt pleje og omsorg.
Koncernen har aktiviteter i Danmark, Norge, Finland og Sverige og omsatte i 2019 for ca. 2,2 mia. kr. Nu vokser indretningsvirksomheden yderligere med overtagelsen af Norske Rom for Flere, som i 2018 omsatte for 280 mio.
– Det føles godt, at Input Interior fortsætter med at vokse! Rom for Flere er en veletableretaktør med lang erfaring fra komplekse projekter. De vil bidrage med værdifuld viden og færdigheder til os. Jeg ser et stort potentiale i sammen at udvikle os til den mest efterspurgte indretningsvirksomhed i Norden, siger Charlotte Jensen, COO hos Input Interior i Danmark.
Rom for Flere blev etableret i 1998 og er ligesom Input Interior en uafhængig leverandør af indretning, som arbejder med mange velkendte mærker. Virksomheden har i omegnen af halvtreds ansatte på syv kontorer og er rettet mod både privat og offentlig drift.