Atter sorte tal hos Bundgård Møbler
Med et plus på 0,255 mio. kroner før skat formåede den jyske møbelfabrik i 2010/11 at tredoble resultatet i forhold til året før.
Det nyligt offentliggjorte årsregnskab viser godt nok et fald i bruttoresultatet fra knap 2,3 til 1,7 mio. kroner, men samtidig formåede fabrikken at øge resultatet før skat fra 81.518 til 254.603 kroner.
Balancen udviser herefter en egenkapital på knap 4,07 mio. kroner.
Om Bundgård Møbler
Virksomheden er grundlagt i 1982 og har hjemme i Hammershøj midt mellem Viborg og Randers.
Hovedaktiviteten er produktion af sofaer, otium- og konferencestole samt den nye generation af den klassiske Juno-seng. Produktionen er ordrebaseret, og møblerne sælges via møbelforhandlere.