23948sdkhjf

Ledigheden faldt i september

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden faldt med 1.400 i september måned.
Med udviklingen fra august til september er der nu 163.300 ledige i Danmark.

Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i juli og i august, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken.

- Den sæsonkorrigerede ledighed har ligget omkring det nuværende niveau lige siden starten af 2010. Fra februar 2010 til i dag har den registrerede ledighed således ligget mellem 6,0 og 6,4 pct. af arbejdsstyrken, lyder det fra Danmarks Statistik.

Bruttoledigheden består af de nettoledige samt de aktiverede, der går under betegnelsen jobklare. Denne måneds fald i bruttoledigheden dækker over, at nettoledigheden har været stort set uændret, mens antallet af jobklare personer i aktivering er faldet med 1.400.

Færre ledige mænd
Der kom 1.400 færre ledige mænd i september i forhold til måneden før, svarende til det samlede fald i ledigheden. Det betyder, at kun mændenes ledighed faldt, mens kvindernes var stabil.

Historisk set har kvinder haft en højere ledighedsprocent end mænd, men fra og med krisen i anden halvdel af 2008 har mændenes ledighedsprocent ligget højest. Det seneste år har ledighedsprocenten for de to køn dog nærmet sig hinanden, og denne udvikling er fortsat i september, hvor ledighedsprocenten for mænd var 6,3 pct. og for kvinder 6,0 pct.

Færre ledige under 50 år
September måneds fald i ledigheden kom i høj grad de yngre aldersgrupper til gode. Mens ledigheden samlet set faldt med 1.500 for de 16-49-årige, var den stort set uændret for de 50-64-årige.

Ledighedsprocenten for de 25-29-årige er dog stadig klart den højeste, da hele 9,5 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe var ledige i september.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078