23948sdkhjf

DI: Udsigt til flere år med lav vækst – uanset vækstpakke

I en ny prognose for dansk økonomi har DI foretaget en kraftig nedjustering af skønnene for Danmarks vækst i de kommende år.
- Eksporten har skuffet fælt de seneste måneder som følge af den internationale gældskrise og en fortsat svag dansk konkurrenceevne. Og det trækker væksten voldsomt ned i indeværende år.

Det siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard fra DI, som mandag offentliggjorde en nedslående prognose for Danmarks udvikling i de kommende år.

DI venter en samlet vækst i indeværende år på blot 0,6 pct. Heraf skyldes en betydelig del alene produktion til lager, så Danmark er reelt set tæt på nulvækst for året som helhed.

Midlertidige vækstpakker løser ikke udfordringen
Også i de kommende år venter DI en særdeles moderat vækst på henholdsvis 1,3 pct. i 2012 og 1,1 pct. i 2013. Der er dermed ikke udsigt til, at vi vil nå tilbage til samme niveau, som før finanskrisen satte ind. Vi skal frem til 2014 eller 2015 for at nå tilbage til samme niveau for BNP som i første halvdel af 2008.

Prognosen har indregnet regeringsgrundlagets intentioner om en vækstpakke, som i dag er blevet yderligere konkretiseret fra regeringen.

- Midlertidige vækstpakker løser ikke dansk økonomis udfordringer. Det er alene et spørgsmål om, at væksten bliver lidt højere i 2012 – og tilsvarende mindre i 2013. Det er ikke nogen langsigtet løsning, siger Kent Damsgaard.

DI’s Prognose viser, at væksten i 2012 – alt afhængig af den konkrete udformning og gennemslag – kan blive i størrelsesordenen 0,1-0,3 procentpoint højere for til gengæld at blive tilsvarende lavere sandsynligvis allerede i 2013.

Find hele rapporten på DI’s hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109