Concepta fortsætter fremgang
Concepta, der producerer skabe, borde og andre elementer til køkkener og badeværelser, forventer en fortsat fremgang i 2005. En fremgang der kræver udvidelse af lokalerne.
Væksten skal både komme på bundlinien, men også i form af en udvidelse af lokalerne i Horsens.
Alene i år forventer Concepta at omsætningen skal øges med 20-25 procent, skriver ErhvervsBladet.
Conceptas hovedprodukt er specialskabe i mindre serier. Det meste af produktionen varetages af underleverandører i Tyskland, Slovenien, Rumænien, Italien, Spanien, Polen og Kina.
Det er ikke kun på hjemmemarkedet, at virksomheden arbejder på vækst. Også eksportmarkedet, fx Kina, er i kikkerten. Overordnet set har virksomheden en ambition om at øge eksporten til 30 procent.