23948sdkhjf

Træproducent trodser krisen og mander op

Mens coronakrisen i disse uger sender ledighedstallene i vejret, ser det anderledes ud hos Roust Træ øst for Varde. Her har man ikke mærket noget til nedgangen, tværtimod går det så godt, at man er på jagt efter nye medarbejdere. Det skriver JydskeVestkysten.  

Virksomheden, der primært producerer elementer, beskæftiger i øjeblikket 130 medarbejdere, og adm. direktør Claus Pedersen fortæller til avisen, at man snart vil til at indføre skiftehold. Og det kommer til at kræve flere hænder.

- Vi vil gerne have fem faglærte og fem ufaglærte, lyder det fra direktøren.

Selvom han ikke vil udelukke, at Roust Træ også kommer til at mærke en smule afmatning i efterspørgslen, er det ikke noget, der bliver afgørende for virksomheden, som allerede har ordrer nok til 2020.  

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.639