23948sdkhjf

Træbranchen på Bornholm stifter netværk

Træbranchen på Bornholm har inden for de seneste 10-12 år tabt flere hundrede arbejdspladser. Nu skal et netværk skabe vækst i den bornholmske træbranche.
I løbet af de seneste 10-12 år er omkring 300 job indenfor træindustrien på Bornholm forsvundet. Dette tal svarer til omkring en tredjedel af øens samlede antal job indenfor træindustrien.

Flere af trævirksomhederne på øen har derfor taget initiativ til at stifte en netværk, der skal vende flere års tilbagegang til fremgang. Indtil videre støtter 16 virksomheder op omkring netværket, der har til formål at øge produktionen af trævarer på Bornholm.

- Vi importerer årlig for 70-80 millioner kroner vinduer og døre til Bornholm, mens egenproduktionen er nede på 5 mio. kroner. Det må vi kunne gøre bedre, siger TIBs næstformand på Bornholm, Niels Nøttrup ifølge TIB’s hjemmeside.

Niels Nottrup er sammen med Bornholms Erhvervsråd initiativtager til projektet, der skal skabe omkring 100 nye arbejdspladser indenfor øens træbranchen i løbet af de næste 4-5 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062