23948sdkhjf

Møbelindustrien forventer nedgang på små 4 milliarder

Den danske fremstillingsindustri forventer at blive hårdt ramt af coronakrisen.

Samlet set forventes ifølge en undersøgelse fra Dansk Industris virksomhedspanel en nedgang i omsætningen på 51 mia., hvis man lægger maskin-, møbel- og den øvrige fremstillingsindustri sammen. Det fortæller Børsen.

For møbelindustrien alene forventes en omsætningsnedgang på 22 pct., svarende til omkring 3,8 mia. kr., og en af de virksomheder, der lige nu mærker krisen kradse, er Magnus Olesen i Roslev ved Skive. Her har man måttet sende 20 af de 60 ansatte hjem på lønkompensation.

– Selvfølgelig er vi chokerede over, at det verdensbillede, som for bare fire-fem uger siden var ualmindeligt positivt, pludselig er blevet ændret så dramatisk. Vi havde set på 2020 som et positivt år, og nu kigger vi ind i en verden, der ser fuldstændig anderledes ud, siger ejer og direktør Niels Knudsen til avisen.

Hvis nedgangen ender med at stemme overens med forventningerne, vil det ifølge møbeldirektøren unægtelig komme til at betyde fyringer.  

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174