Motion giver udslag på bundlinien
Det er så småt ved at gå op for landets arbejdsgivere, at det kan betale sig at investere i en motionsordning på arbejdspladsen. En ordning der kan forbedre produktiviteten og arbejdsmiljøet, samt nedsætte stressniveauet og sygefraværet.
Analysen fra Dansk Firmaidræt viser, at der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke motion via en ordning arrangeret af arbejdspladsen, end der har mulighed for det i dag, skriver ErhvervsBladet.
Fordelene ved en motionsordning via arbejdspladsen er både til gavn for arbejdsgiveren og medarbejderen. Produktiviteten og arbejdsmiljøet forbedres, ligesom stressniveauet og sygefraværet reduceres, når der dyrkes motion på arbejdspladsen.