23948sdkhjf

Nyt maskineri giver HTM kapacitet til bundstykker

To nye maskiner har løftet kapaciteten hos Herning-baserede HTM Component i en sådan grad, at virksomheden nu har introduceret et nyt produkt til vinduesindustrien. Det fortæller HTM Component i en pressemeddelelse.

Lige op til julen 2019 fik HTM Component i Herning installeret en ny Dimter Opticut S90 afkorter og en ny kehler af typen Powermat 1500. I takt med at kunderne ønsker just-in-time levering og hurtigere leverancer i mindre batchstørrelser, har virksomheden valgt at lægge sin produktion om.

Hvor der før var tre maskiner, står der i dag én kehler med en større kapacitet og fleksibilitet. Den nye Powermat kehler kan for eksempel skrues op og ned i bearbejdningshastighed, så den passer til det valgte værktøj.

Den nye Dimter afkortersav er leveret med en ilægger, så én mand i dag kan betjene maskinen hurtigt og effektivt.  Han lægger blot en række emner op af gangen, indtaster eller indlæser målene, og saven klarer resten. Operatøren kan koncentrere sig om at tage fra.

Kundespecifikke bundstykker
Med de nye maskiner har HTM Component derfor ledig kapacitet, og den har man tænkt sig at udnytte. Indehaver Jørn Bjerg Christensen og produktionschef Poul Bjerg Christensen har begge arbejdet indenfor træindustrien det meste af deres liv, og desuden har HTM tradition for at kunne laminere træ. Den viden kombineret med de nye maskiner giver nu mulighed for at tilbyde kundespecifikke bundstykker til døre – leveret just-in-time.

– Vi ved, at netop bundstykker kan være kilde til frustration. Laver du dem i massivt træ, risikerer du, at de vrider sig. Derfor er bundstykkerne hos HTM fremstillet af flere stykker træ limet og lamineret til perfektion. Vi kan levere bundstykker med udboring, kehlet og opskåret, så det passer fuldstændig til den enkelte kundens produktion, fastslår Poul Berg Christensen, der er godt tilfreds med de nye maskiner og de nye produkter til kunderne. 

Jørn Bjerg Christensen fortæller desuden, at han er imponeret over, hvor stor en effekt præcisionsudstyret på afkorteren har. Operatøren taster blot længden ind, og så laver maskinen en nøjagtig opskæring på plus/minus en tiendedel millimeter.

– I hverdagen betyder den funktion rigtig meget - faktisk mere end forventet, forklarer Jørn, mens han slår fast, at maskinerne har betydet, at effektiviteten er øget markant, og der laves stort set ingen opskæringsfejl mere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079