23948sdkhjf

Stort tømrerfirma konkurs efter redningsforsøg

Det nordjyske tømrerfirma Frede D. Nielsen A/S er gået konkurs et halvt år efter en større rekonstruktion. Det skriver Nordjyske.dk

- Det er 20 år og mit livsværk, der ryger. Jeg er dybt ulykkelig, og jeg synes, det er synd for medarbejderne, siger indehaver Peter Berg Mortensen, som selv traf den tunge beslutning efter dialog med banken, til avisen. 

Konkursbegæringen blev indgivet fredag før pinse, hvor de 52 ansatte også fik beskeden. Virksomheden blev erklæret konkurs i skifteretten tirsdag i denne uge. 

Det nordjyske tømrerfirma balancerede på randen af lukning for et halvt år siden på grund af en gæld på 13 mio. kr. Dengang afværgede man en konkurs via en rekonstruktion, hvor der blev eftergivet gæld og indgået aftaler med kreditorer, ligesom Peter Berg Mortensen selv skød et millionbeløb i firmaet. 

Driften fortsatte som hidtil med byggeopgaver, service og forsikringssager, forventningen var et mindre millionoverskud i 2020. Tømrerfirmaet holdt også budgettet i starten af året, men en række retssager, hvor firmaet både har stået med og overfor krav, samt coronasituationen negative betydning for serviceafdelingen har ramt. 

Samlet fik uvished om firmaets fremtid derfor Peter Berg Mortensen til at trække stikket, forklarer han til Nordjyske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068