Private skovejere sat under pres
De private skovejere i Danmark er sat under økonomisk pres. På samme tid er der for få ressourcer til rådighed, hvilket betyder misligholdelse af de private skove.
- Vi har længe følt, at regeringen ikke tager udviklingen alvorligt i de 70 procent af Danmarks skove, som er privat ejet. Imens fortsætter den livstruende krise, hvor de private skove i gennemsnit taber cirka én million kroner om dagen. Dermed mistes også medarbejdere, viden og mulighederne for at bevare og udvikle skovenes naturværdier, lyder det i en udtalelse fra formanden for Dansk Skovforening, Lars Wilhjelm ifølge Dagbladet Køge Online.
Det ventede udspil fra regeringen forventes først at komme i forbindelse med forslaget til finansloven for 2006, der fremlægges i slutningen af august.