23948sdkhjf

Jysk vinder europæiske kommunikationspriser

Møbel- og sengetøjskæden vandt i tre kategorier, da ’Federation of European Business Communicators Associations (FEIEA) i sidste uge hædrede årets bedste kommunikationsindsatser.
I torsdags blev Jysk hyldet ved et stort prisuddelingsshow i London, da virksomheden blev tildelt tre priser i den årlige fælleseuropæiske award-konkurrence ’FEIEA Grand Prix’.

Jysk vandt førstepladsen i kategorien ’årets foto’ for en forside af personalebladet ”Go Jysk”, en ’Special Merit Award’ for 'bedste flersproglige publikation - enkelt publikation' for sin karriereavis samt en tredjeplads for ’bedste nyhedsavis’ for sin elevavis.

FEIEA Grand Prix er en årlig konkurrence, som hylder de bedste interne kommunikationsindsatser på europæisk plan, og som samtidig arbejder for at fremme udvekslingen af god praksis indenfor virksomhedskommunikation. Prisuddelingsshowet var arrangeret af FEIEA – en sammenslutning af interne kommunikationsforeninger over hele Europa.

Det er ikke første gang, at Jysk vinder priser for sit kommunikationsarbejde. Sidste år blev personalebladet Go Jysk udnævnt til årets personaleblad i Danmark af Foreningen for Intern Kommunikation og efterfølgende blev det kåret som næstbedst i Europa af FEIEA.

I 2008 fik samme blad en tredjeplads for bedste forside og tilbage i 2004 blev bladet kåret til den tredjebedste multisprogede publikation i Europa.

Yderligere info på www.feiea.com
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078