23948sdkhjf

Underleverandør har masser at rive i

Kifa Plast, der støber plastemner til bl.a. møbelindustrien, har nok at gøre med at ekspedere ordrer til eksisterende kunder. Derfor fylder eksport ikke meget på fabrikken i Herning.
Hos Kifa Plast forventer direktør Kim Fagerlund, at en del af kunderne i møbelindustrien rykker ud af landet i løbet af få år.

Til den tid kan det godt være, at Kifa Plast rykker med, men indtil videre har man nok at gøre med at levere til kunder inden for landets grænser. Det fortæller Kim Fagerlund til dagbladet Børsen:

- Vi kan næsten ikke følge med til at levere de ordrer, vi allerede har inde fra eksisterende kunder, hvor langt størsteparten er danske. Vores emner indgår i produkter, som mange af kunderne eksporterer, og nogle af vores kunder har også henvist udenlandske virksomheder til os, så der er kommet noget eksport dumpende. Men vi gør ikke selv en salgsindsats i udlandet, siger han til avisen.

Ikke lige nu
Anledningen til Børsens besøg er en ny undersøgelse, der viser, at 23 % af de mindre danske virksomheder ikke eksporterer, selvom de egentlig kunne.

Læs også: Trægulvs-direktør: Økonomi bremser eksporten

Med sine omkring 20 medarbejdere tilhører Kifa Plast denne kategori, men nu og her indgår salg til udlandet altså ikke i virksomhedens strategi:

- Det er rigtigt, at mulighederne er større, hvis vi går efter mere eksport. Vi er dog i den situation, at vi ikke mangler ordrer, så det er ikke lige nu. Men det er da helt sikkert noget, vi kommer til at arbejde med på et tidspunkt. Vi har nogle kompetencer, en fleksibilitet og et setup, som gør, at vi er konkurrencedygtige, siger Kim Fagerlund til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079