23948sdkhjf

Inwido-direktør tror på vækst i 2012

Regeringens pengepulje til energirenovering vil puste liv i den eftertragtede vækst, vurderer Mads Storgaard Mehlsen, direktør i Inwido Danmark.
Hos en af de store spillere i den danske vinduesbranche, svenskejede Inwido, vurderer man, at markedet samlet set vil være faldet med 7-8 %, når nytåret skydes ind om få uger.

Til gengæld forventer koncernens danske direktør, Mads Storgaard Mehlsen, at regeringens fokus på energirenovering kan bidrage positivt til væksten, når kalenderen skriver 2012:

- Vi forventer, at markedet i 2012 vil stige 2-3 %, siger direktøren i et interview med Dagbladet Børsen, hvor han peger på to væsentlige aspekter, som vil gøre sig gældende for branchen i det nye år.

Det ene er at udnytte det vækstpotentiale, der ligger i eksporten på de øvrige nordiske markeder. Det andet er følge med udviklingen inden for energirigtige produkter:

- Det tager noget tid for markedet at flytte sig til det, branchen kan tilbyde, men vi skal fortsat være innovative, siger han til Børsen.

Wood Supply bragte tidligere på året et længere interview med Mads Storgaard Mehlsen. Læs mere i artiklen Tilpasset Inwido ser frem mod nye mål
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078