23948sdkhjf

Teknologisk Institut vil hjælpe SMV'ere ud af krisen

Forskning og innovation er nogle af de midler, der skal sikre danske industrivirksomheder større konkurrencedygtighed, mener Teknologisk Institut.
Mange mindre og mellemstore industrivirksomheder mærker stadig krisen, og det får nu Teknologisk Institut til at række en hjælpende hånd frem.

Instituttet har som målsætning at være mere opsøgende i forhold til SMV’erne for at vise, hvilke samarbejdsmuligheder der findes.

- Vi føler, at der er et sådant behov. Det skylder vi faktisk, mener vi. Vi er i en situation, hvor der forsvinder danske arbejdspladser hver dag. Den viden, vi har på teknologiområdet, og hvad det er for nogle ydelser, vi kan tilbyde virksomhederne, skal vi altså ud og fortælle om, udtaler bestyrelsesformand for Teknologisk Institut, Clas Nylandsted Andersen, til Børsen.

Han lægger blandt andet vægt på, at Teknologisk Institut har en række avancerede laboratorier med fx måleudstyr, procesudstyr og maskiner, som virksomhederne kan få adgang til.

Samtidig er Teknologisk Institut en selvejende og nonprofitabel institution, der ikke skal konkurrere med virksomhederne. Det årlige overskud på 20-30 mio. kr. investeres i ny forskning og nye laboratorier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078