Godt år for Ikea Tyskland
Ikea i Tyskland har det seneste år øget deres omsætning, og det er på trods af en ellers svær tid for møbelbranchen generelt.
Selv hvis man trækker omsætningen i de tre nye filialer Duisburg, Osnabrück og Siegen fra, har Ikea haft en stigning på 7,8 procent. De tre filialer har Ikea åbnet i år, og de kan derfor ikke sammenlignes med sidste regnskabsår.
Målet for næste regnskabsår er fortsat at øge væksten med et tocifret plus i omsætningen. Det skal blandt andet ske gennem endnu billigere varer til kunderne.