Optimismen spirer hos Bondo Kontormøbler
Som resten af branchen har Bondo Kontormøbler haft et svært år med tilbagegang. Alligevel er virksomheden tilfreds med resultatet og ser optimistisk på fremtiden.
-Der er for mange udbydere i markedet og da salget totalt set er gået ned, sætter det naturligt nok sit præg på regnskaberne. Derfor er resultatet på de nuværende forudsætninger rimeligt, siger bestyrelsesformand Arne Garnell, Bondo Kontormøbler, til aivsen.
Virksomheden forventer, at det kommende regnskab kommer til at se bedre ud. I øjeblikket oplever Bondo Kontormøbler et øget salg, hvilket forklares med det generelle opsving i dansk erhvervsliv.