23948sdkhjf

Designvirksomhed klar med ”lidt mere overkommelig” møbelserie

Design- og møbelvirksomheden Via Cph. flyttede for seks år siden fra Gentofte til lille sydsjællandske Bårse, hvor virksomheden overtog den gamle Bårse finérfabrik. Nu er de tre ejere blevet så glade for byen, at de har opkaldt en ny møbelserie efter den – en møbelserie, der bringer et helt nyt segment på sigtekornet hos den lille virksomhed.

Det skriver Sjællandske Medier.

–  Vi sælger normalt vores møbler i nogle af de dyre high-end møbelbutikker, som Brdr. Friis og Ingvard Christensen, men nu har vi lavet en serie, som er lidt mere overkommelig, som kommer til salg i et bredere udvalg af butikker, fortæller Troels Michelsen, der er den ene af de tre ejere af Via Cph.

Han peger på, at en af de store forskelle på Baarse-serien og de møbler, Via Cph. indtil nu har produceret er, at sidstnævnte primært er fremstillet i massivtræ, mens der i den nye serie er gjort brug af finér.

Det er en lille måned siden, de første møbler kørte af maskinerne på den sydsjællandske fabrik, og ifølge mediet er der allerede lavet aftaler med en række butikker, blandt andet med kæden Møblér.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094