23948sdkhjf

Jysk-bossen har opgivet budgetter

Jan Bøgh, topchef i Jysk, sætter fredag i et større interview med Finans ord på det nyligt afsluttede regnskabsår og forventningerne til fremtiden.

Regnskabsåret 2019/20 endte, som Wood Supply fortalte torsdag, med et rekordstort overskud på 3,6 mia. kr. før skat, mens toplinjen for første gang passerede 30 mia. kr.

– Vi er blevet udfordret af konsekvenserne af coronavirus, lød det fra Jan Bøgh i en pressemeddelelse om koncernens nøgletal, og til Finans fortæller Jysk-direktøren, at et meget stærkt første halvår var med til at sikre rekordresultatet.

Jan Bøgh peger også på, at der på grund af pandemien har måttet skrues ned for de planlagte investeringer, hvilket han i torsdagens pressemeddelelse betegnede som bagsiden af rekord-medaljen.   

Ifølge Jysk-bossen er indeværende regnskabsår startet med vækst i alle grene af forretningen, men anden virusbølge har medført, at koncernen igen har måttet lukke en række butikker. I øjeblikket er 550 af butikkerne lukket midlertidigt, og usikkerheden omkring udviklingen gør det svært at budgettere for året.

–  Det der med budgetter har vi opgivet. Det er en svær tid, og alle ser frem mod en vaccine, der kan lette på tingene i pandemien. Usikkerheden er dog, hvad der sker hen over julen med smitten. Især når der i lande er planer om at lempe på restriktioner til netop højtiden. Vi stopper dog ikke med at købe varer ind og sådan. Så vi forventer bestemt fortsat vækst og et år med endnu et godt resultat – på samme niveau som det forløbne, udtaler Jan Bøgh til Finans.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128