23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn planter første tyske flag

Den traditionsrige klassikerproducent har varslet en ekspansionsstrategi med flere butikker, og i starten af måneden kunne den fynske virksomhed så plante sin ellevte nål i verdenskortet med åbningen af en flagskibsbutik i Hamborg.

Det er Carl Hansen & Søns første butik på tysk grund, der har slået dørene op i det, virksomheden kalder en ” klassisk, hanseatisk jugendstil-bygning ” på ABC-Straße i hjertet af Hamborg.

– Det tyske marked viser en voksende interesse for klassiske danske møbler. Vi er overbeviste om, at tyske kunder vil sætte pris på det elegante design og stolte håndværk i vores møbler, siger Knud Erik Hansen, adm. direktør og tredje generation i familievirksomheden, i en pressemeddelelse.

I den nye butik, der har til huse i nyrestaurerede lokaler, præsenterer Carl Hansen & Søn et udvalg af sine designikoner skabt af designmestre som Hans J. Wegner, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Børge Mogensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079