Flotte tal fra Ikea Tyskland
Også i Tyskland har Ikea haft en imponerende fremgang i det seneste regnskabsår. De seneste tal er nu blevet offentliggjort, og det viser fremgang på et af koncernens vigtigste markeder.
Den svenske møbelgigant har i det seneste år ansat 800 nye medarbejdere i Tyskland, så der nu er 11.650 tyskere, der tjener til føde hos Ikea.
På verdensplan har møbelkæden næsten 90.000 ansatte og en omsætning på 14 milliarder euro.
Med en markedsandel på 19 procent, er Tyskland Ikeas vigtigste marked.