23948sdkhjf

Nye energikrav til vinduer

Energiforbruget i nyt byggeri skal reduceres med en fjerdedel. Det er ambitionen med de nye energibestemmelser, der træder i kraft per 1. april 2006.
De nye regler betyder også nye beregningsmetoder og nye krav til vinduers energieffektivitet. Blandt andet skal den gratis solvarme fremover medregnes. Hos de professionelle aktører er der et stort behov for opdateret information.

Allerede nu sidder en række ingeniører, arkitekter og håndværkere og projekterer nybyggeri og renoveringsprojekter, der er omfattet af de nye regler.

- Vi kan se, at der dagligt er en stor interesse for vores energiberegner, der er opdateret, så den beregner efter de nye regler. Det betyder, at de projekterende er begyndt at indstille sig på de nye krav, siger Jørgen Munk fra VELFAC A/S.

Energiberegneren findes på http://www.VELFAC.dk og bruges til at beregne, hvordan vinduerne påvirker et byggeri energimæssigt.

Jørgen Munk tager også imod spørgsmål på VELFAC hotline, der er oprettet i anledning af de nye regler. Spørgsmålene spænder vidt, men mange drejer sig helt grundlæggende om, hvad det er for nogle informationer, man skal sikre sig, før man kan afgøre, om vinduerne lever op til de nye krav.

- Alle vinduesproducenter skal på forespørgsel kunne oplyse et vindues energimæssige egenskaber i form af værdier for tilskud af gratis solvarme, sollys-gennemgang, energitab om natten og den effektive U-værdi. En af de største nyheder er, at den gratis solvarme, den såkaldte g-værdi, skal medregnes. Det er en fordel for de vinduesproducenter, der arbejder med en slank konstruktion og et stort glasareal”, siger Jørgen Munk.

Hele vinduet, ikke kun ruden
Tidligere var man mest interesseret i de energimæssige egenskaber for ruden, men det er ikke længere nok.

- Arkitekter, ingeniører og håndværkere skal spørge præcist til hele vinduets energiegenskaber, ikke kun rudens, siger Jørgen Munk.

Siden januar har VELFAC angivet værdierne på alle ordrebekræftelser. Alle VELFAC vinduer lever op til de nye energikrav.

Få mere at vide
Der er flere oplysninger om de nye energiregler for vinduer på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside, der bl.a. indeholder en eksempelsamling. Besøg http://www.ebst.dk/eksempel/0/40/0

Det er også muligt at få hjælp på VELFAC hotline eller anvende VELFAC energiberegner på http://www.velfac.dk .

Velfac har desuden lavet et faktaark, som kan ses her :

Kilde: Velfac A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11