23948sdkhjf

Guld i gemmerne: Carl Hansen & Søn har fotograferet 15.000 gamle skitser

Hos klassikerproducenten Carl Hansen & Søn har en arkivar i halvandet år været beskæftiget med at affotografere gamle skitser.

Det skriver Jyllands-Posten.

I den tid er ikke mindre end 15.000 skitser blevet affotograferet – skitser, som den fysnke familievirksomhed er kommet i besiddelse af som resultat af opkøb af andre møbelproducenter.

Særligt 2013-opkøbet af Rud. Rasmussen føjede ifølge direktør og tredje generation Knud Erik Hansen en stor bunke skitser fra især Kaare Klint til samlingen, og nu glæder direktøren sig til at sætte lærlingeholdet i Gelsted i gang med at videreføre designarven.

– Vi har 25 lærlinge, som vi kan sætte til at arbejde ud fra disse skitser. Det kan blive rigtig sjovt for dem, for her får de virkelig snedkerhåndværket op under neglene, siger Knud Erik Hansen til Jyllands-Posten.

Når lærlingene har produceret to eller tre af møblerne, vil de blive sat til salg i virksomhedens forretninger, og derefter vil Carl Hansen & Søn vente et par år, før et nyt hold lærlinge får lov at kaste sig over andre af skitserne, fortæller direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108