23948sdkhjf

Svagt resultat fra Norske Skog

Som forventet blev sidste år et svagt år for Norske Skog, men den norske koncern satser på, at udviklingen vender i år.
Norske Skog måtte i 2005 konstatere en tilbagegang i bruttoindtjeningen. Koncernen gik fra 4 303 millioner norske kroner i 2004 til 4 056 millioner norske kroner i 2005.

Tilbagegangen hænger blandt andet sammen med lavere priser på det australske marked samt højere energipriser og en stærkere norsk krone.

- Vores energiudgifter steg mere end forventet i fjerde kvartal af 2005. Samtidig var produktionen og salget i Europa også relativt lavt i den periode, hvilket blandt andet skyldes et højt salg i andet og tredje kvartal, forklarer administrerende direktør Jan Oksum i en pressemeddelelse.

Norske Skog vil i de kommende måneder implementere en række strukturelle mål, og forventningen er, at koncernens tiltag vil have en positiv effekt i anden halvdel af 2006.

Kilde: Norske Skog. http://www.norskeskog.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091