23948sdkhjf

Navnenyt: Fra salgsassistent til chef i byggecenter

Bauhaus i Randers har netop fået en ny varehuschef, som har  taget springet fra salgsassistent over afdelingschef og souschef til varehuschef.

Michael T. Hansen, 42,  har aldrig haft en køreklar karriereplan for sit arbejdsliv. Han er derimod drevet af stor lyst til at tage ansvar og mod til at sige ja tak, når chancen for nye jobmuligheder byder sig.

- Jeg har ikke bevidst arbejdet frem mod at blive varehuschef, men jeg har arbejdet hårdt, fordi jeg har set, at der er mange udviklingsmuligheder i Bauhaus. Jeg er selv et godt eksempel på, at hvis du tør tage ansvar, kan du få det, siger Michael T. Hansen, der bor i Hobro med kæreste og børn.

Michael T. Hansen er nu klar til at stå i spidsen for et varehus, der i 2019 vandt titlen som årets varehus blandt alle danske Bauhaus varehuse.

- Vi vandt på bedste omsætning, og jeg vil da vildt gerne være med til at forbedre vores resultat hvert år. Men for mig er det vigtigste medarbejdernes trivsel. Jeg er overbevist om, at vejen til gode resultater går gennem glade medarbejdere, der brænder for et toptrimmet varehus og for at yde god kundeservice, forklarer Michael T. Hansen, som har arbejdet i byggebranchen i mange år.

Glade medarbejdere og stort sortiment

Bauhaus har de seneste år oplevet stor vækst, og ifølge Michael T. Hansen skal en del af nøglen til succesen findes i kombinationen af glade medarbejdere og et stort sortiment.

- Vi har markedets største sortiment til gode priser, og vi har ekstremt dygtige medarbejdere, der hver dag hjælper kunderne med at vælge lige det produkt, der passer til dem. Jeg tror, at kunderne kan mærke, at vores medarbejdere trives og brænder for at hjælpe, siger Michael T. Hansen. 

Han glæder sig over at stå i spidsen for de ca. 80 medarbejdere i Randers og står gerne til ansvar for den daglige drift af varehuset.

- eg er stolt over det store ansvar, jeg har fået og glad for at være en del af en virksomhed i vækst. Det betyder rigtig meget, at det går godt i Bauhaus, siger Michael T. Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088