23948sdkhjf

Møbelhandler fylder lageret op for millionoverskuddet

I Helsingør har Tine Olsen løbet hurtigt det seneste år. Da Danmark lukkede ned i marts 2020, begyndte telefonen i hendes butik Olai Furniture at ringe mere end ellers, og i perioder er det væltet ind med ordrer i et niveau, der har været svært at håndtere.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Det er ikke mindst salget af skriveborde, der har været gang i, og det travle år kan aflæses sort på hvidt i regnskabet for 2020. Her blev resultatet med 3,1 mio. kr. næsten dobbelt så stort som foregående års, men selvom butiksindehaveren nok godt kunne trænge til en ferie, bliver det ikke på flybilletter, overskuddet skal bruges. I stedet skal der investeres i at fylde lageret godt op, forklarer Tine Olsen, der også mærker, at priserne på råvarer i øjeblikket er på himmelfart.

– Jeg tror ikke, vi har set de sidste prisstigninger endnu. Især ikke på stål og egetræ, så vi fylder vores lager med gangbare varer i de materialer, siger hun og fortsætter:

– Hvis den vejledende pris stiger med fem til syv procent, kan vi optimere vores forretning ved at have købt dem til den gamle pris, samtidig med i forhåbentlig har den rette variant på lager til vores kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094