Boom i dansk eksport
Danske industrivirksomheder sprænger rammerne og sætter ny eksportrekord. Salget i udlandet er bedre end nogensinde.
- Danske virksomheder er rimelig gode til at spille med på globaliseringen. Vi kan se, at mange i træ- og møbelindustrien, som vi også leverer til, er begyndt at forbedre konkurrenceevenen ved at købe billige komponenter i Asien. Det betyder, at de kan sænke priserne, men alligevel tjene flere penge, siger Kenneth Iversen, adm. direktør og hovedaktionær i Unimerco, til Dagbladet Børsen.
Det er netop den stigende brug af billige asiatiske underleverandører samt evnen til at opdyrke nye vækstmarkeder, der har været med til at grundlægge de danske industrivirksomheders succes.
Også i år tegner vareeksporten til at vokse yderligere. Analytikere forventer en vækst på 5 – 6 procent i forhold til sidste år.