Italiensk til de nye tider
Møbelkæden HomeDesign lancerer italienske møbelnyheder, der er designet til den moderne højteknologiske livsstil.
Møbelkæden HomeDesign lancerer nemlig et nyt italiensk reolsystem, som i design og indretning er tilpasset den moderne højteknologiske livsstil.
Nyheden hedder ALF og er visuelt kendetegnet ved en meget enkel og minimalistisk stil, hvor den ekstremt lave og brede reolbænk hviler på direkte gulvet, og hvor skabene er vægmonterede.
Den afgørende forskel mellem ALF og andre reolsystemer ligger i funktionen og indretningen, hvor ALF har taget konsekvensen af computerens tilstedeværelse.
De mere traditionelle reoler er på mange måder designet til behovet fra en svunden tid, hvor et reolsystem skulle være en praktisk opbevaringsplads for alt lige fra bøger, det store 20-binds leksikon, de mange kære familiefotos og til en hel række lp-plader.
I dag er det meste af dette lagt ind i computeren, og mange af de øvrige funktioner er overtaget af internettet. Fjernsynet fylder heller ikke så meget længere, da det har fået fladskærm og er hængt op på væggen.
ALF har taget højde for denne udvikling og er designet til det moderne hjem. Reolens primære funktion er derfor ikke opbevaring, men at skabe stil og elegance i rummet samt at være en smagfuld og fleksibel udstil-lingsramme for kunst, vaser, blomster og andre prydgenstande - plus naturligvis at være et praktisk opbevaringssted for mindre genstande.
Den italienske møbelnyhed ALF. Ud over reolsystemet ALF lancerer HomeDesign også en række elegante italienske sofa-nyheder fra blandt andre Natuzzi. De er også designet efter det moderne menneskes behov, hvor sofaens primære funktion er afslapning og velvære husets beboere - snarere end at være siddeplads for gæster.
HomeDesign er en frivillig landsdækkende møbelkæde, der henvender sig til den meget kvalitets- og designorienterede del af markedet.
Kæden omfatter i dag fem forretninger: Fa-Bo Bolighus i Rødovre, Indbo Center i Tønder, Bo Bedre i Esbjerg, Bruno Sørensen i Nibe og Madsen i Holste-bro. Det er planen, at HomeDesign inden udgangen af 2007 skal tælle over 20 forretninger fordelt over hele landet.
Kilde: HomeDesign.