Bliv tilfreds med din håndværker
Det er ikke småpenge danskerne investerer i udbygninger, tilbygninger, nyt tag, døre og vinduer. Og det kan være utroligt skuffende og tidskrævende, hvis arbejdet ikke bliver udført ordentligt eller til tiden. Mange forbrugere er i tvivl om, hvordan de kan sikre kvalitet, overholdelse af deadlines og orden, når de skal have håndværkere ind i deres hjem.
Forbrugerrådets Håndværkeraftaler er en ny ordning lanceret af Forbrugerrådet, som skal mindske risikoen for fejl og misforståelser, når forbrugeren og håndværkeren skal indgå aftaler.
Med aftalen får parterne gennemgået hele arbejdsprocessen i fællesskab og afstemt forventningerne. Begge parter står efterfølgende stærkere med en skriftlig aftale i hånden, hvis der senere opstår uenighed om, hvad aftalen egentlig gik ud på.
Håndværkere efteruddannes
Producentleddet tager også sin del af ansvaret, når de som noget helt nyt går ind i samarbejdet med de enkelte håndværksmestre for sammen at sikre kvaliteten af byggearbejdet.
Det er en ny tendens i bygge- og anlægsbranchen, som både forbrugere og håndværkere hilser velkommen.
Hos VELFAC A/S har man etableret VELFAC VinduesMester® – en ordning der består af efteruddannede tømrermestre, der har til hensigt at sikre forbrugerne høj kvalitet fra start til slut, når de køber producentens vinduer og døre.
- Vi har etableret ordningen for at give forbrugeren tryghed i købet lige fra rådgivningen i starten og til montagen til slut,” oplyser marketingchef Finn Kræfting, VELFAC.
- En VinduesMester gennemgår en uddannelse på vores træningscenter i Ringkøbing, fordi det naturligvis er af stor betydning for både os og vores kunder, at vinduerne er monteret korrekt. Derudover er tømrerne faktisk også glade for uddannelsen, fordi det sikrer dem, at de udfører deres arbejde korrekt og på den mest hensigtsmæssige måde.
Når det er gået galt
Mange kender til oplevelser med håndværkere, der ikke gør deres arbejde færdigt eller som ikke leverer håndværk i den forventede kvalitet.
For at stille forbrugeren bedre i tilfælde af dårligt eller mangelfuldt udført arbejde, blev Håndværkets Ankenævn oprettet i oktober sidste år.
Nævnet behandler klager over håndværksarbejde, som forbrugerne er utilfredse med. I løbet af de første tre måneder har nævnet modtaget 63 klager.
Kilde: VELFAC.