23948sdkhjf

Invitation til Atex-seminar

Ved du om dele af dit produktionsudstyr er omfattet af ATEX-direktivet, og har du styr på eksplosionssikringsdokumentet/udvidet ATEX APV?
Nyt produktionsudstyr, der opstilles og ibrugtages i områder, hvor der er risiko for eksplosiv atmosfære, skal være godkendt efter reglerne i det Europæiske direktiv, der er blevet kendt som ATEX-direktivet.

Det betyder øgede krav til udstyr, dokumentation og arbejdsprocedurer af produktionsanlæg. For nye anlæg er direktivet trådt i kraft pr. 1. juli 2003, mens skæringsdatoen for eksisterende anlæg er 30. juni 2006.

I princippet omfatter direktivet alle virksomheder, hvor der er risiko for eksplosiv atmosfære – især virksomheder med støvfrembringende processer bør være opmærksomme på de nye krav.

I risikovurderingen skal inddrages flere mulige tændkilder end tidligere, bl.a. mekaniske (ventilatorer, mekaniske akseltætninger, o.l.) og procesbetingede tændkilder samt ikke procesbetingede betingelser.

Ud over de kendte zone-klassifikationer udvides med en ny zone-klassifikation for brændbart støv.

Det er baggrunden for, at Den Danske Vedligeholdsforening, El-udvalget, inviterer til et dagseminar om disse lovkrav, hvor bl.a. eksplosionssikrings-dokumentet/udvidet ATEX APV gennemgås detaljeret.

Arrangementet løber af stablen på følgende dage:

Den 29. marts 2006 på Hotel Postgården, Storgade 25, 4180 Sorø.

Den 20. april 2006 på Fredericia Maskinmesterskole, lokale 07, Fynsgade 24, 7000 Fredericia.

Se programmet og de praktiske oplysninger her

Kilde: Den Danske Vedligeholdsforening, El-udvalget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062