Tommelfingeren op for mere uddannelse
Ny undersøgelse viser, at de danske lønmodtagere prioriterer efteruddannelse, og at et stort flertal gerne vil være med til at betale, når også arbejdsgiver og stat giver deres bidrag.
- Jeg synes, det er utroligt opløftende, at der er så stor opbakning fra medlemmerne, og at lønmodtagerne så tydeligt viser, at de prioriterer uddannelse højt og selv er klar til at yde noget, siger forbundsformand for HK John Dahl til A4.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indleder i dag forhandlinger om voksen- og efteruddannelserne.