23948sdkhjf

Inwido vil være større

Svenske Inwido vil spise med de store. Den kapitalfondsejede vindueskoncern satser på yderligere opkøb og på at puste VKR-koncernen, der blandt andet ejer Velux, i nakken.
Vinduesbranchen er under forandring, og nu vil svenske Inwido, der er ejet af den svenske kapitalfond Ratos, satse på danske markedsandele.

Sidste år opkøbte den svenske vinduesdivision Storke Vinduer og Outline, og der er ingen planer om at stoppe der.

- Vi har helt bestemt mod på mere. Planen går på, at Inwido ender på børsen i 2008, og selvom vi har en vis størrelse nu, så skal vi være lidt større for at være attraktiv på det tidspunkt. Vi skulle gerne ramme 5 mia. i omsætning, og det kan vi ikke nå ved organisk vækst alene, siger Niels Peter Pretzmann, der er koncerndirektør for Inwido Danmark, til Dagbladet Børsen.

Inwido har i dag en markedsandel i Sverige på 44-45 procent, men er stadig noget mindre i Danmark, hvor markedsandelen er nede på 15-25 procent.

VKR-koncernen, der blandt andet omfatter Velux og Velfac, sidder derimod på cirka 45 procent af det danske marked, og Inwido har da heller ingen ambitioner om at overhale den nuværende nummer et. Derimod vil Inwido arbejde på at blive en sikker toer og slå VKR på indtjeningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078