Økonomisk støtte efter Gudrun
Orkanen Gudrun, der hærgede hen over Sverige sidste år i januar, forårsagede skader for 2,3 milliarder euro. Nu modtager Sverige 82 millioner euro i EU-støtte.
Støtten går til at erstatte udgifter for direkte og indirekte skader, og det bliver de svenske myndigheder, der skal fordele millionerne.
Skaderne i Sverige er opgjort til 2,3 milliarder euro. 75 millioner kubikmeter træ måtte fældes efter stormen.
Også de baltiske lande modtager støtte fra EU-kommissionen for skaderne efter Gudrun.