23948sdkhjf

Inwido køber dørproducenter

Den svenske kapitalfondsejede dør- og vindueskoncern Inwido har været på yderligere opkøb. Inwido har indgået aftale om at overtage samtlige aktier i dørproducenterne SnickarPer og Moddörr.
Overtagelsen af SnickarPer og Moddörr betyder, at Inwido yderligere forstærker sin position på dørmarkedet. SnickarPer og Moddörr’s samlede omsætning lå i 2005 på 107 millioner kroner.

- SnickarPer er en virksomhed med en lang håndværkstradition og et meget kendt og veletableret varemærke inden for yderdøre, som forstærker Inwidos udbud af døre. Via overtagelsen forstærker Inwido yderligere sin position på det nordiske dørmarked, siger Ratos Senior Investment Manager Leif Johansson.

Inwido er Nordens førende producent af døre og vinduer efter at have erhvervet en række virksomheder med stærke markedspositioner i Danmark, Norge og Finland i løbet af 2005. Omsætningen endte således i 2005 på 2.197 millioner svenske kroner, hvilket skal sammenholdes med en omsætning på 1.235 millioner svenske kroner året før.

Kilde: Ratos/Inwido, http://www.ratos.se

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063