23948sdkhjf

Stockholm-messen udskudt

Endnu engang har pandemien tvunget folkene bag Stockholm-messen til at ændre planer. Med henvisning til den stigende smitte i flere lande, meddeler messen onsdag eftermiddag, at 2022-udgaven rykkes fra februar til september.  

– Vi er en international messe med udstillere og besøgende, der rejser hertil fra hele verden, inklusiv vores skandinaviske nabolande. Vi har stor interesse og engagement i 2022-udgaven af ​​messen, men vi er nødt til at rykke den frem på grund af den nuværende situation i verden, siger Hanna Nova Beatrice, area manager for Stockholm Furniture & Light Fair og Stockholm Design Week  i en pressemeddelelse.

Messearrangørerene peger på, at de nye datoer er fastlagt med hensyntagen til andre interantionale designarrangementer.

Ved at flytte Stockholm Furniture & Light Fair frem til september håber vi at give flere mennesker mulighed for at deltage, også dem fra lande, der nu er i lockdown. Efter to års pause føles det vigtigt at byde velkommen til så mange udstillere og besøgende som muligt i 2022, siger Sanna Gebeyehu fra Stockholm Furniture & Light Fair og Stockholm Design Week.

For designentusiaster er byen dog fortsat et besøg værd i dagene 7.-13. februar, hvor Stockholm Design Week forventes at løbe af stablen som planmæssigt.

Mange af de planlagte udstillinger og aktiviteter under Stockholm Design Week kan stadig gennemføres, og derfor føles det stadig relevant at gå videre med designugen i byen, siger Hanna Nova Beatrice.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11