23948sdkhjf

Overskud i første regnskabsår

Vinduesfabrikken Vrøgum-Svarre A/S er kommet godt fra start siden overtagelsen af konkursramte Vrøgum A/S. Selskabets første regnskabsår er afsluttet med sorte tal på bundlinjen.
Efter mere end 50 år i vinduesbranchen måtte Vrøgum A/S give op i februar måned 2011.

Et nyt selskab, Vrøgum-Svarre A/S, overtog herefter alle væsentlige aktiviteter fra konkursboet og lagde ud med en stab på 17 ansatte.

En positiv udvikling i ordreindgangen – specielt fra det tyske marked – gav medvind fra start og gjorde ejer Frans Vindbjerg i stand til at udvide medarbejderstaben betydeligt. Vrøgum-Svarre er nu klar med sit første årsregnskab, og Frans Vindbjerg er godt tilfreds med, at det er lykkedes at komme ud af 2011 med et plus på 0,11 mio. kr. før skat.

- Resultatet er godt nok beskedent, men set i lystet af de senere års udvikling er det tilfredsstillende, siger han og fremhæver øget eksport samt en god udvikling i salget af det nye Svarre-vindue som de primære årsager til overskuddet.

Fokus på den langsigtede udvikling
Efter rekonstruktionen er der investeret i nye markeder og markedsføring, herunder en ny hjemmeside, hvor virksomhedens to brands; Vrøgum og Svarre, præsenteres. Derudover har virksomheden åbnet showroom hos Energispiren i Vejle og investeret i nye udstillinger hos flere eksportkunder.

- Der er således lagt et godt fundament for langsigtet udvikling af selskabet – omend konkurrencesituationen på flere markeder fortsat er meget hård, og at der samtidig skal investeres yderligere i markedsudvikling, lyder det fra Frans Vindbjerg.

Han oplyser, at ordrebeholdningen er på niveau med sidste år og fremhæver desuden, at tilbudsmassen udvikler sig positivt, ligesom flere større Svarre-projekter er i støbeskeen i både ind- og udland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077