Ballingslöv godt fra land
Den svenske køkkenkoncern Ballingslöv, der blandt andet omfatter JKE, Multiform og Kvik, har haft et godt første kvartal og øget omsætningen med 74 %.
I første kvartal af 2005 indgik den danske køkkenproducent Kvik dog ikke i koncernen, hvilket naturligvis påvirker resultaterne.
Nettoresultatet er steget med 53 % til 29.6 millioner svenske kroner fra 19,4 millioner svenske kroner, mens driftsresultatet er gået frem med 65 % til 48,8 millioner svenske kroner.
Ballingslöv International AB har produktion i Sverige, Danmark og Storbritannien og har cirka 1150 ansatte
Koncernens nettoomsætning udgjorde i 2005 1,9 milliarder svenske kroner.
Kilde: Ballingslöv. http://www.ballingslov.se