23948sdkhjf

Møbelsnedkeri har fordoblet staben efter flytning

Efter Jyndbjerg Møbelsnedkeri i efteråret trak teltpælene op i Bjerringbro for i stedet at slå sig ned i Hadsund, har der været fart på. På mindre end et halvt år er staben vokset fra syv til 14 ansatte, der er faldet godt til i de nye rammer. 

Det skriver lokalmediet ligeher.nu.

- Vi lyttede til vores rådgivere, der siger, at det er bedre for en virksomhed som vores at sidde til leje frem for at eje. Nu har vi fået nogle lokaler, som er indrettet præcist efter vores ønsker, fortæller Johnny Skov, som ejer og driver snedkeriet sammen med samleveren, Lene Nissen.

Snedkeriet, der blev stiftet for 10 år siden på en landejendom ved Bjerringbro, har de seneste år oplevet en gennemsnitling vækst på 20 pct. om året.

- Vi forventer fortsat vækst, siger Johnny Skov til mediet.

Jyndbjerg er underleverandør til 12 forskellige kunder, blandt andre Skagerak, Wedowood, &Tradition og Skalma.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094