23948sdkhjf

Bygma stikker spaden i Thisted

I højt solskin og strid blæst kunne Bygma en klar februardag sætte spaden i jorden til byggeriet af det kommende DGNB Guld-certificerede trælast- og logistikcenter Bygma Thisted.

Thisteds borgmester Niels Jørgen Pedersen og direktør for teknik, erhverv og beskæftigelse Mogens Kruse Andersen aflagde i dagens anledning et besøg på byggegrunden, hvor de greb hver sin spade, og sammen med regionsdirektør i Bygma, Hans Andersen, og direktør for Bygma Thisted, Søren Bech Rasmussen, blev det symbolske første spadestik taget.

 – Endelig kan vi komme i gang med vores flotte bæredygtige byggeri, sagde Hans Andersen i sin velkomsttale.

– Jeg er stolt over at Bygma har valgt at bygge en DGNB Guld-certificeret trælast her på grunden. Det har krævet minutiøs forberedelse, og det stiller store krav til både materialer, dokumentation, processer og ikke mindst til samarbejdspartnere, fortsatte regionsdirektøren.

Også borgmesteren udtrykte tilfredshed med, at byggeriet nu kan komme fra start. Hos Thisted Kommune er man glade for, at en stor virksomhed som Bygma har valgt at opføre et bæredygtigt byggeri, som ovenikøbet betyder flere lokale arbejdspladser, sagde Niels Jørgen Pedersen i sin tale.

Udover bygherre, arkitekt og medarbejdere fra Bygma Thisted var håndværkere fra alle erhverv mødt frem til spadestiks-seancen. Der blev trakteret med fastelavnsboller inden man hastede videre til et DGBN-kursus for håndværkerne, der skal sikre at alle på byggepladsen er bekendt med terminologi og processer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078